fbpx
Annonce

Koeman: 'Jeg er meget tilfreds med vores spil'

FCBARCELONA.DK - 28.09.20

© Getty Images
// Villarreal // Ronald Koeman

Det var en meget tilfreds Ronald Koeman der mødte pressen efter 4-0 sejren over Villarreal i hans trænerdebut for Barca i ligaen. Han glædede sig især over første halvleg og kom også med stor ros til Ansu Fati.

'Vi er meget glade. Vi spillede en en rigtig god første halvleg. Tempoet faldt i anden halvleg, men det var vores første kamp og indtrykket er godt. Det er altid godt at have bolden og skabe så mange chancer, og jeg er meget glad for målene' indledte han.

'Jeg er meget tilfreds med vores spil, specielt i første halvleg. Vi dominerede vores modstandere og Villarreal har gode spillere. Vi erobrede bolde og vores omstillinger var optimale' sagde han videre.

Han blev bedt om at kommentere holdets nye 4-2-3-1 formation. 'Vi har spillerne der kan spille dette system, men alligevel mistede vi bolde i anden halvleg. Vi skal stadig blive stærkere fysisk, men det var vores første kamp efter forsæsonen' sagde han.

Ansu Fati spillede en flot kamp og scorede to mål, hvilket også fik en kommentar. 'Jeg synes man skal fremhæve han spil og hans indsats. Jeg er ovenud tilfreds med ham. Vi ved han kun er 17 år og at der er ting der skal forbedres. Han skal finde mere stabilitet i sit spil og nogle gange mister han koncentrationen. Han var ikke så god mod Elche, men det var han i dag, hvor han spillede en flot kamp. Jeg er meget glad for at have ham og Pedri. De har begge en stor fremtid foran sig' sagde hollænderen.

Til sidst blev der spurgt til Griezmanns rolle på banen. 'Han ligger på højrekanten og skal trække ind. Han skal også spille centralt og kan skifte position med Leo. På den måde bliver det sværere for modstanderne. Jeg er meget tilfreds med hans indsats' afsluttede Koeman.

.:FORSIDE:.