fbpx
Annonce

Kessié: 'Jeg spiller lige der hvor Xavi ønsker det'

FCBARCELONA.DK - 06.07.22

// Franck Kessié

Franck Kessié blev onsdag middag præsenteret som ny Barca-spiller og hvor han til slut holdt pressemøde. Her forklarede han blandt andet hvorfor han takkede ja til Barca og hvilke forventninger han har til fremtiden.

Læs Kessiés udtalelser fra pressemøder herunder.

'Jeg glæder mig som et lille barn til at hilse på mine nye holdkammerater og på trænerstaben. Det var helt fantastisk at trække i Barca-trøjen i dag for første gang og jeg glæder mig til at komme i gang. Jeg er glad og stolt over at være her. Jeg ser frem til at vinde en masse sammen med klubben'.

'Min position på banen er ikke noget, som jeg selv beslutter. Det er træneren, som helt og alene bestemmer. Jeg spiller lige der hvor Xavi ønsker det og der vil jeg yde 100%. Jeg er selvfølgelig midtbanespiller, men det er træneren, som bestemmer'.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Jeg har talt med Ibrahimovic om Barca. Han fortalte mig om holdet og understregede, at jeg kommer til et godt sted. Jeg har også talt med Touré Yaya og han har hjulpet mig meget. Jeg skal virkelig arbejde hårdt for at opnå det samme som ham'.

'Når en træner som Xavi ringer til dig, så er det fordi, at du har gjort dit arbejde godt. Jeg har allerede talt med ham og faktum er, at ikke mange spillere kan sige nej til et tilbud fra Barca og Xavi. Han gjorde det klart, at jeg får en vigtig rolle'.

'Jeg ser ikke mig selv som en sikker mand i startopstillingen. En plads i startopstillingen er noget, som man skal gøre sig fortjent til på banen og med sit arbejde'.

.:FORSIDE:.