fbpx
Annonce

Journalist: Neto nærmer sig et skifte til Bournemouth

Peter Vyff - 03.08.22

// Neto Murara

Brasilianske Neto har helt åbenlyst ikke nogen fremtid på Camp Nou, og han har derfor fået klar besked på at skifte klub i sommerferien. Det er dog ikke lykkedes endnu, men han skulle nu angiveligt nærme sig et skifte til Bournemouth.

Barca hentede Neto Murara hos Valencia tilbage i 2019, hvor ledelsen sendte Jasper Cillesen den anden vej. Brasilianeren ankom til Camp Nou som den klare andenmålmand til Marc-André ter Stegen, og det faktum har Neto ikke formået at ændre på sine tre sæsoner hos Barca.

Det er kun blevet til samlet 21 kampe på førsteholdet, og efter hjemkomsten af Iñaki Peña, der har været udlånt til Galatasaray, så er den 33-årige Neto kommer i overskud på Camp Nou. Ledelsen har derfor længe forsøgt at afsætte målmanden, hvilket dog ikke er lykkedes, på trods at interesse fra flere hold i Europa.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Journalisten Toni Juanmarti kunne dog forleden fortælle at Neto nu eftersigende nærmer sig et skifte til Premier League. Nyoprykkerne fra Bournemouth skulle angiveligt være voldsomt interesserede i den rutinerede målmand, som de håber på kan være med til at holde dem oppe i den bedste række i den kommende sæson.

Neto skulle ifølge Toni Juanmarti have godkendt skiftet allerede, og derfor skulle holdene allerede være nået langt i forhandlingerne. Catalanerne forventes ikke at bede om en transfersum, og ledelsen på Camp Nou håber istedet på at Bournemouth og Neto kan blive enige om en lønpakke, der ikke kræver yderligere indblanding fra Barcas side.

Brasilianerens skifte kan forhåbentligt snart falde på plads, hvilket vil understrege Iñaki Peñas position som holdets andenmålmand. Det betyder også at stortalentet Arnau Tenas kan få fast spilletid for Barca Atlétic i næste sæson, og fortsætte sin udvikling henimod førsteholdsfodbold.

.:FORSIDE:.