fbpx
Annonce

Journalist: Barca forhandlede om Bernardo Silva

FCBARCELONA.DK - 09.06.22

// Bernardo Silva

Bernardo Silva har gennem de seneste uger været nævnt som en mulig forstærkning for Barca og torsdag kunne en anerkendt transferjounalist afsløre, at catalanerne onsdag forhandlede med midtbanespillerens agent.

Det er den normalt særdeles troværdige journalist Fabrizio Romano, som torsdag kunne afsløre, at unavngivne personer fra Barcas ledelsen onsdag mødtes med superagenten Jorge Mendes, som blandt andet repræsenterer Bernardo Silva.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den portugisiske midtbanespiller skulle ifølge adskillige medier have et ønske om at skifte Manchester City ud med Barca denne sommer. Han er dog på kontrakt frem til 2025 og derfor vil der blive tale om en vanskelig transfer set med catalanske briller, da man skal nå til enighed med den engelske klub.

På onsdagens møde mellem Jorge Mendes og Barca skulle man have diskuteret muligheden for et klubskifte i sommerens transfervindue. Derudover skulle man i løse vendinger have kigget på de personlige forhold i en fremtidig kontrakt.

Ifølge Fabrizio Romano kan en transfer dennne sommer dog kun komme på tale hvis Barca ender med at sælge Frenkie de Jong. Kun i dette tilfælde vil catalanerne have økonomien til at hente Bernardo Silva i Manchester City.,

.:FORSIDE:.