fbpx
Annonce

Javier Tebas: 'Barca er på rette vej'

Markus Johannessen - 28.07.22

// Javier Tebas

La Ligas præsident, Javier Tebas, har nu kun optimistiske kommentarer hvad angår den sæson, som Barca går i møde. Til ligaens Kick Off-galla i Madrid blev han spurgt ind til alle de nye signinger, som catalanerne har foretaget. 

'Barca har været i stand til at sælge nogle aktiver, hvilket de var nødt til at gøre for at hente deres senest ankomne spillere' udtalte ligaens præsident, som ellers tidligere har udtalt at klubbens ambitioner på transfermarkedet var komplet urealistiske. Javier Tebas understreger dog stadig, at der nogle faktorer der skal falde på plads, før diverse spillere kan indskrives før sæsonstart. 

'Barca har både skabt kapital via sponsoraftaler og salg af TV-rettigheder over to omgange. Jeg tror også, at de har en tredje større indtægt på vej. Så snart de har reduceret nogle lønninger, så kan de indskrive alle deres spillere' lød det fra Javier Tebas under pressemødet til Kick Off-gallaen. 

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Da præsidenten blev spurgt yderligere ind til catalanernes situation med lønreduceringerne, og nærmere specifikt Frenkie de Jong, udviste han tillid til Barcas ledelse. 

'Det er nødvendigt for Barca at sælge eller skære i lønnen hos de bedst betalte spillere. Jeg sætter min lid til, at Barcas ledelse har fuldstændig styr på, hvad de laver. De kender til reglerne og de ved også, hvem der bærer ansvaret i sidste ende. Barca har masser af tid indtil den 12. august, så jeg er sikker på, at resten af deres profiler er indskrevet truppen til den tid. De er på rette vej' udtalte La Liga-præsidenten. 

Slutteligt gjorde Javier Tebas det også klart, at han håber på, at Barcas projekter på transfermarkedet lykkes før sæsonstart. Han anser gerne et konkurrencedygtigt hold, hvad angår mesterskabet. 

'Real Madrid er både La Liga -og Champions League-mestre for nuværende. De har bevist, hvad de kan på en fodboldbane og ingen af de største profiler har forladt truppen. Barca har til gengæld tilføjet nogle enormt stærke spillere til en trup, der i forvejen endte som nummer to sidste sæson. Hvis Barcas indskrivelser realiseres er de klar til kamp og går efter det hele. Jeg håber på at se et mere konkurrencedygtigt Barca-hold, for det vil gøre ligaen mere konkurrencedygtig, hvilket er godt for os alle' afsluttede Javier Tebas. 

.:FORSIDE:.