fbpx
Annonce

Grinende Lenglet sætter sindet i kog hos tilhængerne

FCBARCELONA.DK - 09.12.21

// Clement Lenglet

ps5 art


Barca leverede onsdag endnu en miserabel indsats, da man med et nederlag på 3-0 til Bayern München blev sendt ud af Champions League. Kort efter slutfløjtet kunne man se en smilende Clement Lenglet forlade banen, hvilket har sat sindet i kog hos Barca-tilhængerne.

Der var absolut intet at smile af efter onsdagens afgørende gruppekamp i Champions League, hvor Barca tabte klart til Bayern München og blev sendt ud af Champions League. Catalanerne spillede endnu en forfærdelig kamp og satte en tyk streg under klubbens historiske og dybe krise.

Alligevel var det en smilende og grinende Clement Lenglet, som kort efter slutfløjtet forlod banen. Den franske forsvarsspiller, som har leveret den ene forfærdelige præstation efter den anden, så ikke ud til at være videre påvirket af den catalanske fadæse. I stedet jokede han muntert med Robert Lewandowski og lignede en mand, som på ingen måde havde den katastrofale situation i Barca inde på kroppen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Billederne af en smilende Clement Lenglet er gået verden rundt og er blevet modtaget med en enorm vrede hos de skuffede Barca-tilhængere. Her er franskmandens manglende situationsfornemmelse og tydelige mangel på forståelse for den kritiske situation på Camp Nou blevet et tydeligt eksempel på, hvorfor tingene ikke fungerer på holdet. Derudover betragtes Lenglets opførsel efter kampen som mangel på respekt overfor tilhængerne, som de senere år har set deres hjerteklub gå i opløsning.

Xavi har tidligere annonceret, at der skal ryddes op på Barca-mandskabet og at der skal ske store ændringer, hvis man vil tilbage på toppen. Her kunne den catalanske træner meget vel starte med at smide nogle af de spillere på porten, som ikke spiller for klubben, men som blot møder op for at kunne hæve deres tårnhøje hyre. Her kunne Clement Lenglet megel vel være en af de spillere, som bør stå først for.


.:FORSIDE:.