fbpx
Annonce

Fire svære og afgørende kampe venter forude

FCBARCELONA.DK - 25.11.23

// Rayo Vallecano

Når Xavi i eftermiddag sender sin spillere på banen til udekampen mod Rayo Vallecano, bliver det startskuddet på et meget svært program, hvor der ikke er plads til at dumme sig, for der venter fire meget afgørende kampe.

Kampen mod Rayo i eftermiddag bliver ingen walkover for Xavi og hans spillere, for Barca har det oftest svært på Vallecas i Madrid. Dertil kommer, at kampen spilles umiddelbart efter landskampspausen, hvor hovedparten af Xavis spillere har været i aktion, mens Rayos trup er langt mere udhvilet.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Efter kampen i eftermiddag følger der tre hjemmekampe, der alle vil kræve det maksimale af Barca-spillerne, for her handler det om Porto i Champions League samt Atlético Madrid og Girona i La Liga.

Kampen mod Porto er uhyre vigtig, for skulle Barca tabe opgøret hjemme på Estadi Olímpic, vil den videre deltagelse i Champions League først blive afgjort i sidste spillerunde. Her hviler der et massivt pres på Xavi og hans spillere.

Presset bliver ikke mindre i den efterfølgende kamp, for her kommer Atlético Madrid på besøg i et direkte opgør mellem to aspiranter til mesterskabet. Dernæst er det sæsonens store overraskelse, topholdet Girona, der lægger vejen forbi Estadi Olimpic.

Efter dagens udekamp mod Rayo, venter der således tre hjemmekampe i træk mod rivaler fra øverste hylde og hvor der på ingen måde er råd til at smide point.



.:FORSIDE:.