fbpx
Annonce

Cruyff: 'Barcas lønstruktur er nu mere balanceret'

FCBARCELONA.DK - 13.11.22

// Jordi Cruyff // Økonomi

Spillernes høje lønninger har været det helt store problem for Barca i kampen for at rette op på økomomien. Nu fortæller sportsdirektør Jordi Cruyff, at der nu er fundet en god balance i lønningerne.

'Den vigtigste konsekvens ved det økonomiske fair-play og de begrænsninger der var, er,  at vi nu har en meget mere afbalanceret lønstruktur. Der er ikke længere de store forskelle som man tidligere så i klubben' udtaler Cruyff ifølge avisen Mundi Deportivo.

Jordi Cruyff føler, at for store lønforskelle kan skabe splid blandt spillerne. 'Spillerne ved hvem der tjener hvad. Der er ingen hemmeligheder og alle ønsker at kæmpe for den bedste kontrakt. Derfor er det vigtigt at klubben er disciplineret og kan sige hvor grænsen går og hvis man ønsker mere, må man tage til en anden klub' fortsætter han.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Sportsdirektøren dog godt klar, at nogle kan tjene mere end andre. 'Det er markedet der bestemmer. Der er spillere der gør en forskel og som er tæt forbundet med tilhængerne og som tiltrækker sponsorer. Det er normalt, at de ligger over de andre' fastslår han.

Den nye lønstruktur påvirker også forhandlinger med potentielt nye spillere. 'Spillere der ikke er klubben, kender vores økonomiske situation. Når vi begynder at forhandle med dem, ved de på forhånd, at der er ting vi ikke kan gøre. Det gør det nemmere at forhandle' forklarer han videre.

Allerede i sommer så man effekten af Barcas nye lønpolitik. 'Vi har set at mange spillere har været klar til at justere deres økonomiske krav for at komme til Barca. De kunne have tjent meget mere andre steder, men de er kommet hertil fordi de havde drømmen om at spille for Barca. Det hjælper meget' afslutter Jordi Cruyff.



.:FORSIDE:.