fbpx
Annonce

Corona-pausen kan blive en fordel for Suárez

FCBARCELONA.DK - 14.03.20

© Getty Images
// Suárez // Coronavirus

Al fodbold er indstillet de kommende to uger og det skaber kaotiske tilstande i diverse ligaer og turneringer. For Luis Suárez kan pausen dog blive en fordel, for det øger hans muligheder for at deltage i sæsonens sidste kampe.

Lige nu kæmper Luis Suárez for at komme sig over sin knæoperation i januar måned. Dengang forudså man en fire måneders pause til angriberen og dermed er han nået halvvejs i genoptræningen. Estimatet var han kunne spille igen i starten af maj måned. Der er dog forhåbninger om, at han kan forkorte pausen og der er da også kommet optimistiske meldinger fra ham selv på det seneste.

Med suspenderingen af ligaen og Champions League på grund af Corona-virussen, kan sæsonen meget vel blive forlænget ind i juni måned. Sidste ligakamp er planlagt til den 24. maj og Champions League finalen er fastsat til den 30. maj, men det bliver nærmest umuligt at nå. Derfor er det meget muligt, at sæsonen forlænges, specielt hvis EM til sommer skubbes til 2021.

Det vil altså være en fordel for Suárez hvis sæsonen forlænges, og dermed også for Barca, for de får derved en af holdets største profiler tilbage til den afgørende del af sæsonen.

For Dembélé er situationen anderledes, for han forventes først klar til august, så han når næppe af drage fordel af en forlænget sæson.

.:FORSIDE:.