fbpx
Annonce

Brasiliansk boykot truer med at aflyse Copa América

FCBARCELONA.DK - 07.06.21

// Lionel Messi // Ronald Araujo // Emerson // Copa America


Med blot en uge til åbningskampen ved sommerens Copa América, er turneringen i fare for at blive aflyst. Det kan betyde at Messi, Araujo og Emerson får en længere sommerferie end planlagt.

De brasilanske spillere mener ikke det er forsvarligt at spille turneringen og ventes der spændt på om andre lande følger med. Det er coronasituationen i værtslandet Brasilien der er årsag til modstanden mod at spille.

Det var ellers Argentina og Columbia der i fællesskab skulle stå for Copa América, men begge lande følte sig tvunget til at droppe værtsskabet på grund af den alvorlige coronasituation i de to lande.

Brasilien trådte hurtigt til og tilbød at overtage turneringen og det takkede det sydamerikanske fodboldforbund Conmebol ja til. Glæden holdt dog kun få dage, for nu er de brasilianske landsholdsspillere på banen med en trussel om ikke at stille op.

Casimiro slog holdets holdning fast i går. 'Det er ikke kun mig, eller kun dem som spiller i Europa. Det er alle, sammen med Tite (landtræner, red.) Vi står sammen om det' sagde han til Goal.com ifølge bold.dk.

Conmebol holder dog fast i, at det er forsvarligt at spille turneringen. Deres argument er, at når de sydamerikanske landshold i disse dage spiller VM-kvalifikationskampe, vil man også kunne spille Copa América.

Ender det med en aflysning af Copa América vil det betyde, at de tre Barca-spillere Messi, Araujo og Emerson får en længere ferie end de havde forventet.

.:FORSIDE:.