fbpx
Annonce

Bekymringerne omkring Samuel Umtiti tager til

FCBARCELONA.DK - 16.08.22

// Samuel Umtiti

Samuel Umtiti indgår ikke i planerne for denne sæson, men måske franskmanden alligevel bliver i klubben. Noget tyder nemlig på, at det bliver mere end svært at finde en ny klub til ham inden transfervinduet lukker om to uger.

Barca vil af med Umitit og spilleren skulle være indstillet på at rejse. Dermed skulle det være en smal sag at finde en løsning og der meldes da også om en hel del forespørgsler omkring den 28-årige forsvarsspiller.

Artiklen fortsætter under annoncen


Alligevel går den ene uge efter den anden, uden at der kommer en afklaring. Der har tidligere været forlydender om, at det er Umtitis skadeshistorik der holder mange klubber fra at komme med konkrete tilbud. De frygter simpelthen at købe en for skrøbelig spiller.

Ifølge avisen Sport har flere af de interesserede klubber bedt om at få Umtiti til prøvetræning for at teste hans tilstand og form. Det er dog kategorisk blevet afvist af både Barca og Umtiti selv, der anser det for mangel på tillid til oplysningerne om, at han er 100% fit. Det bekræftes af, at han træner 100% med i øjeblikket.

Selvom Umtiti ikke indgår i Xavis planer er der en reel risiko for, at han alligevel er at finde i Barca resten af denne sæson, hvis det ikke lykkes at finde en ny klub til ham. Spørgsmålet er så om Xavi vil bruge et trøjenummer på ham.

Bekymringerne omkring Umtiti er voksende, for kommer der ikke en løsning inden transfervinduets lukning den 31. august, står både klub og spiller i en rigtig svær situation.

 

.:FORSIDE:.