fbpx
Annonce

Barcas vicepræsident nedtoner Haaland-rygter

Markus Johannessen - 10.04.22

// Ousmane Dembélé // Erling Haaland

Barcas vicepræsident, Rafael Yuste, lod sig interviewe under præsentationen af "Barca Academy World Cup", hvor han satte ord på nogle af de transferrygter, som florerer omkring klubben. Han kom blandt andet ind på de to varme emner Dembélé og Haaland.

'Jeg har aldrig før oplevet den Dembélé, som jeg ser nu. Hans vilje, hans humør, hans ønske om at kæmpe for klubben. Der er forhandlinger igang og vi ønsker, at han bliver' udtalte Rafael Yuste, som lader til at være optimistisk omkring, at catalanerne og den omdiskuterede franske angriber når til enighed om en kontraktforlængelse. 

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Dog virker Rafael Yuste mindre positivt stemt, hvad angår ambitionerne om at hente den norske Dortmund-stjerne Erling Haaland. 'Klubben står stadig i en meget skrøbelig situation. Vi kommer ikke til at sprænge vores budget for nogen spiller uanset, hvem det er. Vi kan ikke tage økonomisk uforsigtige beslutninger og vi vil ikke bringe klubben i fare for en potentiel signing' lød det fra vicepræsidenten, som nedtonede transferrygterne markant, da han blev spurgt ind til Haaland. 

Derudover forsikrede han også, at der bliver arbejdet på højtryk for at færdiggøre Gavis kontraktudspil. 'Gavi er meget engageret i klubben og begge parter vil gerne se ham fortsætte her. Vi er tæt på at nå til enighed med ham og hans agent. Vi er utrolig heldige, at vi har folk som Mateu Alemany og Jordi Cruyff, som gør det umulige for at omdirigere lønpolitikken og finde gode løsninger for vores spillere.' 

Til slut udelukkede Rafael Yuste heller ikke en forlængelse til Sergi Roberto, hvis kontrakt udløber til sommer. 'Vi er i dialog med Sergi. Det her er jo hans hjem, hvor han er opvokset. Han vil gøre alt for at fortsætte forhandlingerne og hvis vi, i klubbens ledelse, ikke støtter vores egne, så vil intet vi gør give mening. Jeg håber, at forhandlingerne ender godt.'

.:FORSIDE:.