fbpx
Annonce

Barca forventer ikke problemer med Fatis forlængelse

FCBARCELONA.DK - 07.06.21

// Ansu Fati


Ansu Fatis kontrakt med Barca udløber om et år og derfor er der gang i forhandlinger med det 18-årige stortalent om en forlængelse. I klubben tager man det roligt, for alt tyder på, at Fati ønsker at blive.

Det er flere måneder siden at Barca tog hul på snakken med Ansu Fatis agent om en forlængelse af den kontrakt, der udløber den 30. juni 2022, altså når næste sæson slutter.

Oplevelsen er, at Ansu Fati oprigtigt ønsker at blive i klubben. Det skulle hans agent angiveligt have meddelt Barca, så de ikke behøver at frygte at miste den unge komet, som alle spår en stor fremtid.

Derfor har præsident Joan Laporta og hans sportslige ledelse ikke Ansu Fati øverst på deres agenda. De er overbevist om at man nok skal blive enige og så kan tiden bruges på mere presserende emner.

Ansu Fati kom til La Masia som 10-årig og er Barca-fan med hjertet. Hans store drøm er at triumfere i blau-grana. Derfor er det meget sandsynligt, at der denne sommer kommer en officiel udmelding om en forlængese.

Lige nu koncentrerer Fati sig om at komme sig over den knæskade, der har holdt ham ude siden november måned sidste år. Håbet er, at han når at blive klar når forberedelserne til den nyde sæson går i gang.

.:FORSIDE:.