fbpx
Annonce

Avis: Sporting køber Trincão til sommer

Simon Arun Vrábel - 08.02.23

// Francisco Trincao

I sommer valgte Barca at udleje Francisco Trincão til Sporting og portugiserne er nu så glade for deres lejesvend, at de til sommer angiveligt udnytter den købsoption, som Barca får syv millioner euro for.

I det forrige transfervindue valgte Xavi sammen med den sportslige ledelse at sende Francisco Trincão direkte videre fra sit lejeophold hos Wolverhampton til portugisiske Sporting CP og det viser sig nu at være en særdeles lukrativ beslutning. Med i aftalen var nemlig en købsoption på syv millioner euro.

Trincãos lejeophold med Wolverhampton var knap afsluttet inden man valgte at sende den portugisiske angriber videre til Sporting, og i angriberens hjemland har han for alvor fundet spilleglæden og sit store talent frem. Trincão har allerede spillet 31 kampe for Sporting og med syv mål og tre assists til følge har portugiserne været så glade, at de nu ønsker at købe Barcas 23-årige angriber.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er avisen Mundo Deportivo, som kan afsløre detaljerne i kontrakten imellem Sporting og Barca. Her viser det sig, at den sportslige ledelse har lavet en lukrativ handel, som nu forventes at give yderligere afkast til sommer. Det var allerede offentligt kendt, at Sporting betalte tre millioner euro for at leje Trincão og detaljerne fortæller nu, at det samtidig var for 10% af rettighederne til angriberen. Det nye er nu, at portugiserne ønsker at købe yderligere 40% således, at de i alt ejer halvdelen og for det modtager Barca altså yderligere syv millioner til sommer.

Dertil fortæller avisen, at Barca angiveligt også har sikret sig en tilbagekøbsoption på Trincão, som ligger på et sted imellem 20-25 millioner euro afhængig af spillerens præstationer, spilletid og lignende. Det virker dog mest sandsynligt, at man vil tjene på at sælge Trincão, for portugiseren slog aldrig for alvor igennem på Camp Nou og med hans genfundne succes i Sporting ligner det den bedste løsning for alle parter.

Trincão har optrådt 42 gange i blaugrana hvor han er noteret for tre mål og to assist.



.:FORSIDE:.