fbpx
Annonce

Avis: Neto håber på at komme til Napoli

Markus Johannessen - 29.07.22

// Neto

Den brasilianske andenmålmand, Neto, er en af de Barca-spillere, som Xavi og co. vil forsøge at få afsat før den kommende sæson for alvor begynder. Den 33-årige keeper håber angiveligt på at realisere et skifte til Napoli.

Norberto Murara, bedre kendt som Neto, er eftersigende afklaret med at skulle forlade Camp Nou. Han er tidligere blevet sat i forbindelse med Premier League-klubben Fulham og La Liga-klubben Celta Vigo, men ingen af destinationerne lader til at være en option længere. 

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge den catalanske avis Sport, er Fulham opsat på at gå benhårdt efter Chelsea-keeperen, Kepa, mens Neto angiveligt selv skulle have afvist Celta Vigo i sidste ende. 

Neto vil nemlig eftersigende til en klub, der konkurrerer om trofæer og her ser den brasilianske målmand ikke Celta Vigo som en mulig kandidat. 

Derimod håber den 33-årige målmand på et skifte til Napoli, som sidste sæson var en konkurrent til det italienske mesterskab og plejer at repræsentere Seria A i internationale turneringer. Napoli har angiveligt også Kepa i tankerne, men har tilmed en gensidig interesse i Barcas andenmålmand. 

Ifølge avisen Sport, skal der dog nogle lønreguleringer til før denne transfer kan blive en realitet.

.:FORSIDE:.