fbpx
Annonce

Avis: Kun otte spillere er fredet i Koemans trup

FCBARCELONA.DK - 20.05.21

© FC Barcelona
// transfer

I forgårs varslede præsident Joan Laporta fornyelser i truppen og væsentlige beslutninger, der skal skabe et stærkere hold. Ifølge avisen Sport er der reelt kun otte spillere af de 23 i truppen, der er sikre på at blive i klubben.

Der må forventes store ændringer i truppen den kommende sæson og det kommer til at betyde et meget travlt transfervindue i Barcelona. Når Barca har spillet sin sidste kamp på sæsonen på lørdag, skal Laporta mødes med Koeman for at tale om fremtiden.

Her skal der tales om hvilket spillere der skal væk og hvem der skal blive. Her mener avisen Sport, at truppen kan deles op i fire grupper: 1) Til salg, 2) Lønnedgang eller salg, 3) Tvivlsomme og 4) Urørlige. Sport indleder de 23 spillere således :

Til salg   Lønnedgang eller salg   Tvivlsomme   Urørlige
Dembélé   Piqué   Dest   Ter Stegen
Griezmann   Alba   Lenglet   Araujo
Coutinho   Sergi Roberto   Trincao   De Jong
Braithwaite   Busquets       Pedri
Junior           Ansu Fati
Umtiti           Ilaix
Pjanic           Mingueza
Neto           Messi
Puig            
Matheus            


At der er 10 spillere til salg betyder ikke, at de alle bliver solgt eller udlejet, men klubben er angiveligt klar til at skille sig med disse spillere, hvis prisen er rigtig.

I gruppen med lønnedgang eller salg finder man fire af de tungeste og mest erfarne spillere, alle med en fortid i La Masia. Her mener klubben ikke, at deres løn matcher de aktuelle forhold med corona eller deres alder. Derfor vil man tage initiativ til at forhandle en lavere løn på plads. Lykkes det ikke, kan et salg komme på tale.

Man er åbenbart i tvivl om Dest, Lenglet og Trincao. Ingen af dem har været overbevisende denne sæson, men måske de får en chance mere.

Otte spillere kan se en rolig sommer i møde, for de kan være stensikre på, at de ikke kommer på salgslisten, ligesom Barca må forventes at afvise de eventuelle bud der måtte komme på en eller flere af dem. Blandt disse spillere er natuligvis Messi, så man håber at forlænge med.

Ligeså snart sæsonen er afsluttet den 29. maj med Champions League finalen mellem Manchester City og Chelsea, kan spillermarkedet for alvor gå i gang. Det er dog først den 15. juni, at transfervinduet formelt åbner.

.:FORSIDE:.