fbpx
Annonce

Avis: Gerard Piqué har tilbudt at spille gratis

Peter Vyff - 10.08.22

// Gerard Piqué

Barca kæmper hårdt for at registere holdets nyindkøb i tide før åbningskampen imod Rayo Vallecano i La Liga. Gerard Piqué har derfor eftersigende tilbudt ledelsen at spille gratis, og dermed give afkald på sin løn i denne sæson.

Barca har forstærket sig med hele fem store nyindkøb i dette transfervindue, men ledelsen har dog endnu ikke været i stand til at registere nogen af dem i La Liga. Catalanerne har også forlænget kontrakterne med Ousmane Dembélé og Sergi Roberto, og de mangler også stadig at blive registreret.

Der arbejdes derfor på højtryk på Camp Nou for at få styr på den økonomiske situation. Ledelsen forventes snart at kunne annoncere endnu et økonomisk boost, der dog ifølge en række kilder ikke vil være nok til at kunne registere holdets nyindkøb i overensstemmelse med La Ligas 'Financial Fair Play'-regler.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Derfor har Barca ifølge avisen AS henvendt sig til holdets kaptajner, og bedt dem om at tage imod en lønreducering, ligesom det skete sidste år. Ledelsen mødtes eftersigende med Gerard Piqué forleden for at diskutere en nedgang i lønnen, hvor veteranen angiveligt skulle have tilbudt at spille gratis resten af sæsonen.

Catalanerens forslag blev dog ifølge AS nedstemt, og ledelsen foretrækker istedet at få Piqué til at underskrive en ny kontrakt med en varig lønnedgang. Den 35-årige veteran betragtes ikke længere som en del af startopstillingen på Camp Nou, og han ser ud til at blive femtevalg efter Ronald Araújo, Jules Koundé, Andreas Christensen og Eric García.

Ikonet Piqué skulle dog være opsat på at bevise sig selv overfor trænerstaben, og landsholdsspilleren skulle være villig til at gøre, hvad der skal til for at hjælpe holdet på -og udenfor banen.

Ledelsen har angiveligt også ført samtaler med anføreren Sergio Busquets, der ligesom Piqué skulle være åben overfor at reducere sin løn, og hjælpe holdet i denne hårde situation.

.:FORSIDE:.