fbpx
Annonce

Avis: Umtiti og Braithwaite får intet trøjenummer

Peter Vyff - 04.08.22

// Martin Braithwaite // Samuel Umtiti

Ledelsens tålmodighed med Martin Braithwaite og Samuel Umtiti lader til at være sluppet op. Barca har angiveligt ikke tænkt sig at registere spillerne på førsteholdet hvis det ikke lykkedes at få dem solgt.

Barca kæmper hårdt for at slippe af holdets uønskede førsteholdsspillere, som ikke har en fremtid på Camp Nou. Det lykkedes tidligere i transfervinduet at komme af med Clément Lenglet og Francisco Trincão på lejekontrakter, mens Mingueza er solgt til Celta. Derudover tyder alt på at Riqui Puig og Neto Murara også snart er fortid i klubben.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Situationen omkring Martin Braithwaite og Samuel Umtiti er dog anderledes, da de ikke ser ud til at ville forlade Barca lige foreløbigt. Ledelsen har kæmpet hårdt for at komme af med duoen, som dog af helt forskellige årsager stadig er at finde på Camp Nou.

Den 31-årige Braithwaite har eftersigende haft flere muligheder for at forlade Camp Nou, da adskillige hold har været interesseret i hans underskrift. Landsholdsspilleren ønsker dog angiveligt kun at forlade Barca, hvis han får udbetalt to års løn, så han kan skifte på en fri transfer andetsteds.

Samuel Umtiti har i lang tid set ud til at forlade Barca, men hans lange skadeshistorik har skræmt størstedelen af de interesserede hold væk. Den 28-årige franskmand har dog eftersigende flere tilbud liggende, især fra Tyrkiet, hvor han dog ikke ønsker at spille. Den tidligere landsholdsspiller håber istedet på at vende retur til hans barndomsklub Olympique Lyon.

Det ser derfor ikke ud til duoen snarligt forlader Camp Nou, og derfor har ledelsen ifølge avisen Sport taget drastiske metoder i brug. Det betyder at Braithwaite og Umtiti eftersigende ikke bliver indskrevet i førsteholdstruppen og dermed intet trøjenummer får til den kommende sæson.

Det tegner til en usikker fremtid for begge spillere, hvis parterne ikke finder frem til en fredelig løsning inden den 31. august på transfervinduets sidste dag.

.:FORSIDE:.