FCBARCELONA.DK - 08.12.22
Franck Kessié har ikke fået en god start på tilværelsen i Barcelona, hvor det ikke er blevet til meget spilletid. Rygterne har gået på et klubskifte allerede i januar, men det vil Barca angiveligt helst undgå.
Der har på det seneste været adskillige meldinger om, at Franck Kessié skulle være på vej væk fra Barca allerede denne vinter som konsekvens af den manglende spilletid, som har været realiteten for midtbanespilleren.
Catalanske medier kunne forleden berette, at Kessiés agent mødtes med Barcas sportslige lededelse i mandags for at præsentere tre tilbud fra andre klubber. To af disse tilbud skulle være fra klubber i den italienske Serie A, mens det sidste skulle være fra Premier League.