fbpx
Annonce

Avis: Barca tæt på Mingueza-salg til Celta Vigo

Anders Lang Jensen - 29.07.22

© Getty Images
// Oscar Mingueza

Da Óscar Mingueza først brød frem på førsteholdet i Barca, var der store forhåbninger for forsvarstalentets fremtid på Camp Nou. Udviklingen er dog ikke gået helt som håbet, og Mingueza meldes nu tæt på Celta Vigo.

Beskeden fra ledelsen til Óscar Mingueza denne sommer har været klokkeklar. Den 23-årige La Masia-spiller skal videre i karrieren, men Barca har endnu ikke kunnet nå til enighed med en interesseret klub om rammerne for en aftale. Det er dog tæt på nu.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge avisen AS er klubben nemlig rigtig tæt på at sælge Óscar Mingueza til La Liga-klubben Celta Vigo, der har været blandt de mest interesserede klubber i forsvarsspilleren. Prisen ventes at lande på 3 millioner euro.

Óscar Mingueza har denne sommer måtte indse, at hans rolle på det nuværende Barca-hold er ikke eksisterende. Derfor er den bedste løsning at finde nye græsgange, og Barca får en mindre transfersum ind og sparer en lønudgift, som vil hjælpe klubbens økonomi til at registrere de nye profiler.

.:FORSIDE:.