fbpx
Annonce

Avis: Barca sælger Juan Miranda til Real Betis

Rune Stentoft Arlbjørn - 27.05.21

© Getty Images
// Juan Miranda

Juan Miranda har i denne sæson været udlejet til sin barndomsklub Real Betis, hvor han har gjort det godt i denne sæson under Manuel Pellegrini. Spanieren indgår ikke i Barcas planer, så derfor tyder det på et salg til Betis.

For nogle sæsoner siden fik Juan Miranda nogle få kampe for Barcas førstehold, men den andalusiske forsvarsspiller har ikke formået at slå igennem på Camp Nou. Derfor blev han udlejet til Real Betis i denne sæson, hvor han har gjort det godt.

Nu skriver den catalanske avis Sport, at Barca planlægger at sælge Miranda til Real Betis, hvor han også spillede ungdomsfodbold inden han skiftede La Masia i 2014. Den 21-årige venstre back kommer netop fra Sevilla-området.

Mateu Alemany, som er Barcas nye fodbolddirektør, har angiveligt mødtes med vicepræsidenten fra Real Betis, López Catalán, for at drøfte en transfer, der sender Juan Miranda permanent tilbage til Real Betis.

Det ventes ikke at blive noget problem for Barca og Betis at blive enige om betingelserne for sådan et skifte. Miranda indgår ikke i catalanernes planer, så det vil gavne alle parter, at han kommer til en klub, hvor han kan spille.

.:FORSIDE:.