fbpx
Annonce

Avis: Barca kommer med ny senyera-trøje til januar

FCBARCELONA.DK - 30.12.22

// Trøjer

Barca er angiveligt på trapperne med en splinterny 4. trøje, der kommer til at bære det catalanske flag La Senyera. Trøjen forventes at blive sat til salg til januar og som andre senyera-trøjen forventes den at blive populær.

Barca har flere gange i nyere historie haft udebanetrøjer der er inspireret af det catalanske flag La Senyera. Nu kommer der endnu en såkaldt senyera-trøje. Det fortæller avisen Marca.

Artiklen fortsætter under annoncen


Hjemmesiden Footyheadlines bringer et spionfoto af den nye trøje. Den er gul som andre senyeratrøjer har været det, men denne gang er de fire røde striber på tværs hen over brystet, hvor andre udgaver har haft striberne på langs.

Senyera-trøjer sælger altid godt, for de lokale fans ser dem som et stærkt symbol på klubbens catalanske profil og holdepunkt. Derfor varer det ikke længe før man ser mange bære trøjen på Spotify Camp Nou.

Det er en officiel spilletrøje, så det er oplagt at spillerne bærer den i nogle kampe. Spekulatiuonerne går allerede på, at det kan blive i en eventuel finale i den spanske Supercup, der spilles i midten af januar. Her kan der meget vel vente en Clásico mod Real Madrid og det vil være en glimrende lejlighed til at vise senyera-trøjen frem.



.:FORSIDE:.