fbpx
Annonce

Aubameyang kan være på vej på en lejeaftale

Simon Arun Vrábel - 29.03.23

// Aubameyang

Den tidligere Barca-angriber Aubameyang har forsat et stort ønske om at komme tilbage til Camp Nou og den seneste mulighed lyder nu på en lejeaftale, da Chelsea angiveligt ikke er villig til at sælge den erfarne angriber.

Den franskfødte angriber fra Gabon med det officielle navn Pierre-Emerick Emiliano François Aubameyang, er stadigvæk et varmt navn på Camp Nou og én af de mest realistiske muligheder for en genforening er angiveligt en lejeaftale.

Artiklen fortsætter under annoncen


Aubameyang vil meget gerne genforenes med Barca og den sportslige ledelse og Xavi er enige om, at holdet mangler en angriber. Den 33-årige angriber virker derfor som et ideelt match da han både har kvaliteterne, erfaringen og lysten til at spille for Barca, hvilket derfor vil gøre hans lønkrav lettere at imødekomme. Avisen Sport fortæller dog at Chelsea ikke er klar til at sælge den erfarne angriber og derfor virker en lejeaftale som den bedste mulighed for alle parter.

Den gabonesiske angriber er aldrig rigtig faldet til i Chelsea, selvom han har optrådt 19 gange i denne sæson for London-klubben. Der er dog stor usikkerhed om hvordan den engelske trup kommer til at se ud i den nye sæson samt hvem træneren bliver, og alt det skulle være årsagen til, at man ikke ønsker at sælge Aubameyang, som har kontraktudløb til sommer 2024.

Med sine 33 år ligner Aubameyang en oplagt kortsigtet og billig løsning mens ledelsen får endnu bedre styr på økonomien.

Pierre-Emerick Aubameyang nåede at optræde 24 gange i blaugrana hvor han scorede 13 mål og lavede en enkelt assist. Tidligere i karrieren har han desuden optrådt for storklubber som Dortmund, Arsenal, AC Milan og nu engelske Chelsea.



.:FORSIDE:.