fbpx
Annonce

Araujo og Mingueza viste førsteholdsklasse

Anders Lang Jensen - 18.12.20

© Getty Images
// Ronald Araujo // Mingueza

Det er ingen hemmelighed, at Ronald Koemans Barca-mandskab er hårdt ramt i det centrale forsvar. Det har givet muligheder for Ronald Araujo og Oscar Mingueza. Netop de to stod distancen i sejren over Real Sociedad.

Ronald Araujo og Oscar Mingueza startede sammen i midterforsvaret i den vanskelige hjemmekamp mod Real Sociedad onsdag aften. Umiddelbart ikke optimalt efter Barca-standarder, men de to unge forsvarstalenter spillede en stor kamp og leverede en solid indsats.

Det var første gang, de to spillede sammen på førsteholdet, men både Araujo og Mingueza spillede stort set fejlfrit og med stor autoritet. Rigtig gode takter for Ronald Koeman der fik set to unge talenter med kvaliteten til at præstere på førsteholdsniveau.

Oscar Mingueza blev udskiftet efter 79 minutter af opgøret, hvor han oplevede muskulære problemer. Forhåbentligt ikke voldsomt, for Mingueza ligner en mand, der kan spille en vigtig rolle i Barca-truppen fremover.

.:FORSIDE:.