fbpx
Annonce

AC: 'Vi fuldførte vores plan til perfektion'

Anders Lang Jensen - 09.01.23

// Andreas Christensen

Danske Andreas Christensen høster store roser for sin præstation i søndagens udesejr over Atlético Madrid. Forsvarsspilleren var en del af en stærk defensiv, og holdet lykkedes, fordi de fulgte gameplanen til punkt og prikke.

I tæt konkurrence om spilletiden i midterforsvaret har danske Andreas Christensen spillet sig ind i varmen under Xavi, og søndag udgjorde han forsvarsaksen sammen med Ronald Araújo. Andreas Christensen roser holdets præstation, hvor man havde lagt gameplanen klar.

Artiklen fortsætter under annoncen


’Det var en vigtig sejr på en svær udebane. Vi havde en plan, fuldførte den til perfektion og fik sejren, som vi ønskede. Der var nogle farlige skudmuligheder til dem, men vi forsvarede os mod det – vi arbejdede rigtig godt’, siger Andreas Christensen ovenpå sejren til Barca TV.

’Det har været meget nemt at falde til på dette hold, og jeg føler mig komfortabel, uanset hvilken rolle jeg har i defensiven’, slutter danskeren.

Ovenpå sejren rejser Barca til Saudi-Arabien for at spille semifinale i den spanske supercup mod Real Betis på torsdag.

ac38

.:FORSIDE:.