fbpx
Annonce

48 timer tilbage til at løse en række svære emner

FCBARCELONA.DK - 29.08.22

// transfer

Onsdag ved midnat lukker sommerens transfervindue og det sætter i den grad Barcas sportslige ledelse under pres. Der er nemlig stadig en lang række ting som man skal have styr på og der venter derfor et par travle dage.

De sidste dage i et transfervindue er altid hektiske og det bliver specielt hektisk i Barcelona denne sommer, for der er meget som skal nå at falde på plads. Trods store ændringer i Xavis trup indtil nu, forventes der at ske meget indenfor de næste 48 timer.

Artiklen fortsætter under annoncen


Allerførst så handler det om at komme af med spillere, noget som man har arbejdet på hele sommeren. Braithwaite og Dest indgår ikke i Xavis planer, så de skal væk og derudover kan det også blive til et farvel til spillere som Memphis, Aubameyang, Pjanic, Abde og sågar stadig Frankie de Jong. Meget tyder dog efterhånden på, at De Jong bliver i klubben.

Dernæst står Xavi og mangler en højre back og det bliver ikke nemt at finde en spiller fra øverste hylde til den position, her to dage inden transfervinduet lukker. Det har dog meget høj prioritet, så her sættes der nok en slutspurt ind.

Barca har også tidligere været ude efter Bernardo Silva og spørgsmålet er, om man her vil forsøge at gøre et sidste forsøg på at overbevise Manchester City.

Det tegner derfor til 48 hektiske timer for Barcas sportslige ledelse og det er meget sandsynligt, at det sker noget lige indtil allersidste øjeblik.

.:FORSIDE:.