fbpx
Annonce

Avis: Rafinha bliver solgt efter sæsonen

Anders Lang Jensen - 13.02.20

© Getty Images
// Rafinha

Som altid forventes der en travl periode i Barca rent transfermæssigt til sommer. Flere profiler forventes at blive hentet til Camp Nou, og derfor skal flere spillere også sælges for at genere den vigtige økonomi. En af dem kan være Rafinha.

Barcas offensiv har indenfor en ganske kort periode oplevet to hårde slag på skadesfronten. Ousmane Dembélé er ude resten af sæsonen og Luis Suárez forventes først være klar igen i midten af april. Truppens bredde skal dermed styrkes til sommer forud for den efterfølgende sæson.

I denne sæson er Rafinha Alcantara på lån hos Celta Vigo. Her er det blevet til 15 kampe indtil videre i sæsonen med tilhørende to mål og én assist. Efter sæsonen vender brasilianeren tilbage til Barca, men angiveligt kun for en stund.

For ifølge avisen Marca er Rafinha én af de spillere, som Barca ønsker at sælge til sommer for at sikre sig nødvendig økonomisk kapital til at geninvestere. Ifølge avisen forventer ledelsen på Camp Nou, at midtbanemanden kan sælges for omkring 17 millioner euro.

Én af de profiler, som Barca jagter intenst, er Inters Lautaro Martinez. Den argentinske angriber vil koste i omegnen af 100 millioner euro, og derfor skal der renses ud i truppen for at indtjene transfer-euro til nye kræfter.

.:FORSIDE:.