fbpx
Annonce

Piqué: 'Dette er en meget vigtig sejr for os'

Rune Stentoft Arlbjørn - 03.05.21

© Getty Images
// Gerard Piqué // Valencia

Gerard Piqué var med til at styre sit hold til sejr på Mestalla søndag aften, da Barca vandt 3-2 ude over Valencia. Efter kampen lagde catalaneren vægt på betydningen af sejren, men sagde også, at han havde lidt ondt i knæet.

'Knæet har det fint, men der var noget ved det, som irritererede mig. Generelt set, så kan jeg spille. Det var en meget vigtig sejr for os set i forhold til resultatet fra i torsdags' indledte han lige efter kampen.

Han tilføjede: 'Vi vidste godt, at vi ikke ville få rolige kampe. Vi er stadig med i kampen om mesterskabet. Rolige kampe betyder, at du ikke kæmper for noget som helst. Målet var at være med helt med i toppen på dette tidspunkt i sæsonen' sagde han.

'Det var en kamp, som mindede om den mod Villarreal, hvor vi dominerede. Målet fra Carlos Soler gjorde det svært for os til sidst. Kun at være et mål foran tvinger os til at være opmærksomme' kom det videre fra ham.

Barca har på det seneste haft svært ved at lukke kampene, så det er noget, som holdet ønsker at gøre. 'Vi vil gerne lukke kampene. Nogle gange sker det, men kampene er forskellige. Vi må analysere hvert enkelt mål for sig selv. De fik ikke så mange chancer, men dem de fik scorede de på' sagde Piqué efterfølgende.

'Vi har det godt. At vinde her giver os selvtillid. Jeg ved ikke om der var en forseelse mod Ter Stegen ved Gabriel Paulistas mål. Jeg går ud fra, at de så situationen igennem på VAR, så de så nok ikke noget' sagde han videre om kampen.

Den kommende kamp mod Altético Madrid fik også en kommentar med på vejen. 'Det eneste vi skal gøre mod Atlético er at vinde. Vi skal vinde over dem uanset hvad. Dertil skal Real Madrid og Sevilla også spille mod hinanden i samme weekend. Jeg kan ikke sige, at det hold som kommer bedst ud af det i næste weekend ender med at vinde ligaen. Det kan jeg ikke udfra sådan som ligaen har udviklet sig. Under mere normale omstændigheder kunne jeg godt udpege en favorit' sagde han videre om mesterskabskampen.

Piqué håber naturligvis også, at Barca kan tage et stort skridt mod titlen i næste weekend. 'Jeg håber vi kommer bedst ud af det i næste weekend, hvor top fire mødes indbyrdes, men selv hvis et af de andre hold får et bedre resultat end os, så vil jeg ikke udråbe vedkommende som mester' afsluttede han.

.:FORSIDE:.