fbpx
Annonce

Bartomeu: 'Arthur har ingen respekt for klubben'

Rune Stentoft Arlbjørn - 02.08.20

© Getty Images
// Bartomeu // Arthur

I et interview med den catalanske avis Sport taler præsident Bartomeu omkring Arthurs manglende tilstedeværelse i Barcelona. Præsidenten lægger ikke skjul på, at brasilianerens boykot af klubben er mangel på respekt for Barca.

'Vi var i dialog med Arthur om en forlængelse, men det kunne ikke lade sig gøre på grund af det han krævede. Han havde et bedre tilbud fra Juventus. Det kunne vi ikke matche, så han besluttede sig for at forlade os og så startede forhandlingerne' sagde præsidenten.

'Det Arthur har gjort ved at blive væk er mangel på respekt for hans holdkammerater, fordi holdet vil gerne gøre det godt i Champions League. Det er også mangel på respekt for klubben. Det er ikke logisk det han har gang i. Det er uberettiget og helt uforståeligt' kom det videre fra Bartomeu. 

'Vi aftalte med Arthur og Juventus, at Arthur skulle fortsætte med at spille for os indtil Champions League sluttede. Han er en spiller som har en bestemt rolle på holdet og han ville helt sikkert kunne hjælpe os' tilføjede han om Arthur.

'Arthur vendte ikke tilbage fra sin korte ferie. Det er fuldstændig uacceptabelt og det viser mangel på disciplin. Arthur har ingen respekt for klubben og det er derfor vi har åbnet en disciplinærsag mod ham, fordi der er intet der kan retfærdiggøre hans fravær' lød det fra Bartomeu.

'Han ringede bare til os og sagde, at han ikke ville komme tilbage og at han ville blive i Brasilien. Det er hans beslutning, men den er taget uden, at nogen har givet ham tilladelse til det' tilføjede præsidenten til slut om hele situationen.

I den catalanske presse spekuleres der i, at Arthur vil få en historisk høj bøde for sit fravær. Han er stadig i Brasilien og vil ikke tilbage til Barcelona.

.:FORSIDE:.