fbpx
Annonce

Bartomeu: '120 år med konstant udvikling'

FCBARCELONA.DK - 30.11.19

// Bartomeu

I anledning af Barcas 120 års fødselsdag i går, har Barca TV mødt præsident Josep Maria Bartomeu til en snak om klubbens lange historie, klubbens værdier og ikke mindst de catalanske rødder.

'Det var været 120 år med konstant udvikling, 120 år med forhindringer som vi har overvundet og som hver eneste gang har gjort os stærkere. Det har været 120 år med succeser og nederlag der har styrket os. I disse 120 år har gjort det vi ønskede, at blive den stærkeste klub i verden, en klub der har en enorm opbakning og som helt sikkert er et forbillede indenfor sportens verden' indleder han.

'Klubben har været tro mod sine ideologiske rødder og vi har været tro mod de værdier man indførte fra starten af. I dag kan vi sige, at vi fortsætter den tradition som Joan Gamper begyndte' siger Bartomeu videre.

'Igennem historien har vi haft store spillere, der i sin tid var verdensstjerner og forbilleder. Paulino Alcántara, Samitier, Kubala, Luis Suárez, Cruyff, Maradona, Rivaldo, Romario, Ronaldinho... Vi har været heldige at have store spillere på Camp Nou' fortsætter han.

'Vi har også haft spillere der kom fra ungdomsafdelingen. Rexach, Carrasco, Amor, Guardiola, Puyol, Xavi, Valdés, Piqué, Jordi Alba. I Barca forsøger vi altid at have de bedste spillere, uanset om de kommer udefra eller fra klubben'.

'Leo Messi har været en del af holdet gennem 15 sæsoner, hvor han har ledet holdet og vundet. Der er ingen anden klub i verden der har haft samme succes som Leo Messis hold har haft'.

Holdets seks titler i 2009 bliver også kommenteret. 'Det var et magisk øjeblik og det skabte endnu en vigtigt kapitel i klubbens historie. Guardiola, der var Johan Cruyffs discipel, udviklede modellen til et sublimt niveau og det medførte, at klubben havde en sæson med mange succeser' udtaler Bartomeu.

Også projektet Espai Barca med en modernisering og udvidelse af Camp Nou bliver vendt. 'Det er et projekt der er nødvendigt for at klubben kan forsætte med at vokse, så vi stadig kan være stolte af Camp Nou. Det er en stor investering i fremtiden, for de næste 50 eller 60 år. Det vigtigste er, at Espai Barca giver os nye drømme og at det sikrer klubben en stor fremtid'.

Til sidst kommenterer Bartomeu klubbens forhold til Catalonien. 'Barca og Catalonien har altid gået hånd i hånd, lige siden klubben blev stiftet. Barca er en catalansk klub, der altid har respekteret de værdier som Catalonien repræsenterer. Lige nu oplever vi en kompliceret periode, der er markant i Cataloniens historie. Barca går altid ind for frihed og ytringsfrihed og vi forsvarer demokratiet og retten til selv at bestemme. Det betyder, at dem der holder med os skal vide, at vi altid vi forsvarer det som et flertal at befolkningen i Catalonien ønsker' afslutter han.

.:FORSIDE:.