fbpx
Annonce

Barca og Quique Setién endelig enige om fratrædelse

Anders Lang Jensen - 02.12.21

// Setien

Efter en mildest talt kort periode som cheftræner blev Quique Setién fyret i Barca i sommeren 2020. Siden hen har der været uenighed om den økonomiske løsning, men parterne er nu enige om million-betalingen til Setién.

Det er en dyr fornøjelse at fyre de mange trænere, som det har været tilfældet i det catalanske de sidste år. Store fratrædelsesaftaler skal aftales med de afgående trænere, og senest blev Barca og hollandske Ronald Koeman enige om en aftale på hele 10 millioner euro.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu lukker Barca også et andet tidligere kapitel på trænerposten. Den 20. december skulle en retssag mellem Barca og Quique Setién have været påbegyndt, men parterne er nu enige om en kompensation på fire millioner euro til Setién – beløbet træneren krævede af klubben. Det melder mediet Cadena SER.

Quique Setién overtog trænersædet fra Ernesto Valverde i januar 2020, men blev fyret igen allerede i august samme år.

.:FORSIDE:.