FCBARCELONA.DK - 18.03.24
Selvom Real Madrid vandt deres kamp over Osasuna lørdag, blev det en god weekend for Barca. Den flotte sejr over Atlético Madrid betyder, at Barca overhaler Girona i ligaen, så de nu indtager en vigtig andenplads.
Barca er stadig otte point efter Real Madrid og med kun ni runder tilbage, ser det rigtig svært ud med at genvinde mesterskabet, men Barca fik vist, at de på ingen måde har kastet håndklædet i ringen.
Som Barca spillede mod Atlético, kan holdet også vinde over Real Madrid på Santiago Bernabeu om en måneds tid og så vil der pludselig igen være spænding om mesterskabet.