fbpx
Annonce

Mølby: 'Jeg havde underskrevet aftale med Barca'

FCBARCELONA.DK - 26.12.22

© Getty Images
// Jan Mølby

Danske Jan Mølby, som gennem en lang årrække spillede i Liverpool og som i dag er fodboldkommentator, har længe båret på en pudsig historie fra tiden som aktiv spiller. Danskeren skrev nemlig under med Barca i 1990.

Jan Mølby, som i dag er 59 år gammel og fodboldkommentator, har en fortid som professionel fodboldspiller på det danske landshold og som de fleste ved i engelske Liverpool, hvor han spillede fra 1984 til 1996.

Hvad de færreste måske ved, så var Jan Mølby centimeter fra at skifte til Barca. Det var tilbage i 1990 efter seks år i Liverpool, at danskeren satte sin underskrift på en 4-årig kontrakt med Barca, som skulle købe Mølby i Liverpool for cirka 10 millioner kroner. Aftalen faldt dog til jorden i sidste sekund.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Johan Cruyff blev træner for FC Barcelona i 1989 og henter Ronald Koeman som sin defensive styrmand. Koeman bliver så skadet i 1990 og så skulle de bruge an afløser. Der finder de frem til, at det skulle være mig' afslører Mølby.

'Jeg ville gerne spille for Johan Cruyff, og så ville jeg gerne til FC Barcelona, fordi Michael Laudrup var der. Vi blev enige om alt, og jeg tror, at Barcelona skulle betale Liverpool 1,2 millioner pund, og jeg skriver så under på en 4-årig kontrakt' fortæller danskeren videre.

Se hele interviewet med Jan Mølby herunder, hvor han fortæller om aftalen med Barca og hvorfor den faldt til jorden i sidste øjeblik:

.:FORSIDE:.