fbpx
Annonce

Xavis udtalelse om Pedris skade skaber optimisme

FCBARCELONA.DK - 08.03.24

 


Det var en grædende Pedri der i søndags forlod banen i opgøret mod Bilbao med endnu en lårskade. I går på sit pressemøde nedtonede Xavi dog skadens omfang og længde, hvilket skaber optimisme i klubben.

Pedri har været slemt forfulgt at skade de seneste sæsoner og i søndags pådrog han sig den tredje skade denne sæson. Skaden i den forreste del af højre lårmuskel truede med at holde ham i ude i et par måneder og måske resten af sæsonen.

Artiklen fortsætter under annoncen


I går kom der dog opmuntrende ord fra Xavi. 'Heldigvis er skaden mindre end frygtet og han kan forhåbentlig snart vende tilbage, for han er en meget vigtig spiller for holdet' lød det fra Barca-træneren.

Dermed åbner Xavi op for en snarlig tilbagevenden for Pedri og det vil være meget positivt for holdet, når det sker. Det er dog fortsat uvist hvornår man kan forvente at se Pedri på banen igen, men med udtalelsen fra Xavi må det kunne konkluderes, at sæsonen på ingen måde er slut for den spanske midtbanespiller.

pedri36F

// Xavi // Pedri
.:FORSIDE:.