fbpx
Annonce

Xavi: 'Vi sparer Ansu til supercuppen'

FCBARCELONA.DK - 07.01.22

© FC Barcelona
// Xavi // Granada

ps5 art


Xavi har holdt pressemøde forud for kampen i morgen aften mod Granada. Her kom han med gode nyheder om Memphis Depay og Ansu Fati, ligesom han så frem mod El Clásico på onsdag.

'Granada er et godt hold, med en god træner. Det vil styrke vores moral at vinde og gøre humøret bedre. Det er en vigtig kamp for os. Granada er i en god udvikling, ligesom os. Det er tre vigtige point i jagten på vores primære mål med at komme med i Champions League' indledte han.

Artiklen fortsætter under annoncen


Her er hvad Xavi ellers sagde:

Barca møder Athletic Clud Bilbao i Copa del Rey:
'Vi var uheldige med at trække Athletic og det er en gentagelse af sidste års finale. Det er en svær modstander og det er altid kompliceret på deres bane, men vi vil forsøge at komme videre'.

Kommer Memphis med mod Granada?
'Han har det fint og han er meget engageret. Hvis alt går godt, er han med i morgen'.

Er Ansu Fati ved at være klar?
'Ansu har det fint. Det er muligt at han kunne være med, men vi løber ingen risiko. Vi sparer ham, så han er klar til Supercuppen. Det er en fantastisk nyhed for os'.

Ferran Jutglás udvikling:
'Han er meget moden og tilfører os meget. Han har en god forståelse for vores positionsspil og ved hvornår han skal finde de frie rum. Han gør det rigtig godt'.

Dani Alves' betydning for holdet:
'Han er meget alsidig og giver os flere alternativer. Forleden mod Linares skabte han spillet sammen med Busquets'.

Holdets muligheder denne sæson:
'Vi kæmper for at vinde titler og vi vokser stille og roligt som hold. Jeg synes vi er på rette vej. Vi må se hvad der sker i de kommende kampe, men jeg kan lide hvad jeg ser og er optimist'.

El Clásico i Supercuppen:
'Vi kan spille lige op med hver eneste rival og det eneste hold der har været bedre end os er Bayerm. Vi er blevet bedre siden da og forhåbentlig kan besejre Real Madrid og komme i finalen. Det er vores mål'.

Dembélés manglende forlængelse:
'Han er en del af holdet og gør en forskel. Vi har brug for ham. Han vil fortsat være en del af holdet'.

Nye kontrakter til Gavi og Nico:
'Det er noget vi snart skal beslutte, men det giver ikke mening, at de spiller med B-holdet. Vi må se på lønreglerne og finde en balance. Det gælder også Abde'.

.:FORSIDE:.