fbpx
Annonce

Xavi: 'Vi kommer ikke til at spille som Real Madrid'

FCBARCELONA.DK - 06.05.22

// Xavi // La Liga

Xavi Hernández holdt fredag eftermiddag pressemøde forud for lørdagens ligakamp på udebane mod Real Betis. Her kom Barca-træneren blandt andet ind på Real Madrids spillestil og avancement til Champions League finalen.

Læs Xavis udtalelser her:

Kampen mod Betis:
'I morgen har vi en gylden mulighed for at sikre os deltagelsen i Champions League næste sæson. Vi skal bøde Real Betis, som er en af vores direkte rivaler i kampen om en plads i top 4. De har nogle fantastiske spillere og en fantastisk træner. Det bliver en meget vanskelig kamp og det beviste de i kampen på Camp Nou, hvor de slog os. De har masser af selvtillid og har netop vundet Copa del Rey. Vi har dog revanche til gode og det skal vi udnytte i morgen'.

Ter Stegen og Piqué:
'Ter Stegen havde det ikke godt i dag og kunne ikke træne med. Allerede i går fik han ondt i maven. Vi må se i morgen om han bliver klar. I forhold til Piqué har han en skade i inderlåret, hvilket han har haft længe. Han har spillet på trods af skaden. Han bliver svær at undvære i morgen'.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ansu Fati:
'Han træner i højeste gear igen. Han arbejder godt og er kommet sig, men vi kommer til at passe på ham og være forsigtige. Vores plan er, at han langsomt skal have mere spilletid i de sidste fire kampe denne sæson'.

Målet for sæsonen:
'Vores vigtigste mål er at kvalificere os til Champions League, så vi kan kæmpe med om titlen i næste sæson. Derudover vil vi gerne tage andenpladsen, så vi kan komme med i den spanske Supercup. Så må vi se hvordan vi står efter sommerferien. Jeg forventer, at vi henter adskillige spillere denne sommer på trods af klubbens økonomiske situation, så vi kan være konkurrencedygtige igen'.

Kan Barca spille som Real Madrid og vinde kampene på samme måde?
'Deres spillestil ligger ikke til os. Vi kommer ikke til at spille på samme måde - vi har vores egen spillestil. Faktum er dog, at vi også i denne sæson har vundet kampe uden at spille godt. Det skete mod Real Sociedad og Villarreal'.

Hvordan kunne Barca slå Real Madrid med 0-4?
'Real Madrid har den egenskab, at de straffer alle hold hvis modstanderne ikke udnytter deres chancer. De kan komme tilbage i alle kampe, hvis modstanderne ikke scorer på chancerne. Et klart eksempel var den seneste El Clásico, hvor vi vandt 0-4. Nøglen i vores sejr var, at vi udnyttede vores chancer. Havde vi derimod brændt nogle flere chancer og havde de reduceret til 2-1, så havde de helt sikkert forsøgt vinde kampen'.

Nøglen til succes:
'Hvad vi skal gøre er at insistere på vores måde at spille på, vores måde at forstå spillet på og den måde vi forsøger at angribe og forsvare os på. Vi har siden min ankomst bevist, at vi kan slå de bedste hold ved at spille på denne måde. Vi skal dog bruge noget mere tid og jeg er næsten kun lige kommet til som træner'.

.:FORSIDE:.