fbpx

Xavi: 'Vi befinder os ikke i en ideel situation'

FCBARCELONA.DK - 12.08.23

// Xavi // Getafe

På et pressemøde i dag erkendte Xavi, at han reelt ikke ved hvor mange spillere klubben når at få indskrevet, inden holdet i morgen aften møder Getafe i ligaen. Samtidig udtrykte Barca-træneren skuffelse over Dembélé.

'Holdet går godt ind til kampen, for de har gjort det bedre og bedre, så vi glæder os. Vi har forstærket os godt og går ind til kampen på et godt tidspunkt, men vi møder en stærk og defensiv modstander. Det er en svær kamp at starte ud med, men vi vil have de tre point og vil forsøge at vise vores bedste version' indledte Barca-træneren om kampen mod Getafe.

Her er hvad Xavi også sagde:

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Flere forstærkninger på vej?
'Jeg kan ikke afsløre meget omkring spillermarkedet. Det er åbent til den 31. august og vi skal fokusere på kampen i morgen og på at få spillere indskrevet'.

Flere spillere er ikke indskrevet endnu:
'Vi befinder os ikke i en ideel situation, for vi venter på flere indskrivninger. Den sportslige ledelse arbejder hårdt på det og de er optimistiske. Vi forventer at få de fleste indskrevet i løbet af søndagen'.

Ansu Fatis fremtid i klubben:
'Jeg kan ikke sig noget med sikkerhed, før at transfervinduet lukker. Jeg er tilfreds med ham og han er en af klubbens egne. Jeg kan ikke sige meget mere, men jeg er meget tilfreds med ham'.

Dembélés skifte til PSG:
'Han har været en god knægt, der har hjulpet os meget. Vi har vist ham kærlighed og givet ham en vigtig rolle. Det har været en stor skuffelse, at han har besluttet at forlade os. Det er skuffende, men han har valgt et andet projekt og så kan vi kun ønske ham held og lykke. Vi kommer videre og vi skal ikke tale mere om ham'.

Kan Xavi godt bruge Neymar i truppen?
'I morgen handler det om Getafe. Jeg kan ikke udtale mig om navne. Sådan er det frem til den 31. august'.

Hvad er situationen med Andreas Christensen og Ronald Araujo:
'De er som udgangspunkt begge disponible. De havde lidt problemer, men var ikke skadede, så hvis alt går godt, er de med i morgen'.

Kan Barca hente Vitor Roque denne sommer?
'Nej, planen er at Vitor Roque kommer til januar'.



.:FORSIDE:.