fbpx
Annonce

Xavi: 'Jeg forstår udmærket Frenkie de Jong'

FCBARCELONA.DK - 21.02.24

// Xavi // Frenkie de Jong

Frenkie de Jong gik i frontalt angreb på pressen på sit pressemøde i går, hvor han anklagede dem for at skrive løgnehistorier og opfinde ting der ikke passer. Det er en kritik som Xavi efterfølgende bakkede fuldt op omkring.

Det skabte overskrifter, da De Jong brugte det meste af sit pressemøde i går på at kritisere pressen for at opfinde historier og skrive løgne. Det var tydeligt, at det var noget der irriterede han.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Efterfølgende blev Xavi bedt om en kommentar til hollænderens massive kritik. 'Jeg forstår udmærket De Jong. Enhver spiller eller person der er i Barca oplever uretfærdighed, for mange gange bliver der fortalt løgne' sagde han.

Xavi blev spurgt, om De Jong angriber pressen, fordi de kritiserer holdets præstationer. 'Vi giver ikke pressen skylden for vores resultater. Det er ingen undskyldning, men nogle gange føler man sig uretfærdigt behandlet, fordi der fortælles ting der ikke er sande. Det er også sket for mig som spiller og som træner. Vi skal spille bedre og det har De Jong helt sikkert også udtalt, for han er en meget ærlig person.' svarede han.

Xavi blev også spurgt, om De Jong kommer på salgslisten til sommer.  'For mig er han en fundamental spiller, men det er op til klubben. Han har det fint hos os og han er afgørende for min taktik' var svaret.



.:FORSIDE:.