fbpx
Annonce

Xavi giver ingen spilletid til De Jong på midtbanen

FCBARCELONA.DK - 24.07.22

// Frenkie de Jong

Xavi føler ikke behov for at have Frenkie de Jong i truppen. Det må være konklusionen efter Barcas to første træningskampe i USA, hvor hollænderen i begge opgør kun har været brugt som vikar i det centrale forsvar.

Frenkie de Jongs fodboldmæssige fremtid er usikker og noget tyder på, at Xavi godt kan undvære den hollandske midtbanespiller. Det er ingen hemmelighed at klubben overvejer et salg af De Jong og skal man dømme ud fra de første to kampe på turen til USA, kan et skifte meget vel blive aktuelt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca er i USA med kun fire centrale forsvarsspillere, hvor Piqué først til El Clásico blev meldt klar. Det har betydet at Xavi har følt behov for at bruge De Jong centralt i forsvaret, hvilket man så både mod Inter Miami og senest mod Real Madrid.

Frenkie de Jong regnes af mange for at være blandt de bedste midtbanespillere i verden, men Xavi har ikke givet hollænderen et eneste minut på midten indtil nu denne sommer. Her har Xavi foretrukket Busquets, Nico, Kessie, Pedri, Gavi og Sergi Roberto.

Det kan næsten kun opfattes som et klart signal til Frenkie de Jong om, at det kan være en idé at medvirke konstruktivt til et klubskifte. Barca kan inkassere mange penge for De Jong og samtidig vil hans afgang give plads til nye spillere i lønbudgettet.

Indtil nu har De Jong holdt fast i, at han ønsker at blive i Barca, men spørgsmålet er om Xavis dispositioner kan få hollænderen på andre tanker.

.:FORSIDE:.