fbpx
Annonce

Xavi: 'Fantastisk at komme i gang igen'

FCBARCELONA.DK - 30.12.22

// Xavi // Espanyol

Det var en optimistisk og forventningsfuld Xavi Hernández, som fredag holdt pressemøde forud for lørdagens lokalderby mod Espanyol. Her glædede hans sig blandt andet over, at Roberto Lewandowski alligevel må spille.

Læs Barca-trænerens udtalelser fra pressemødet her:

Kampen:
'Vi er alle meget motiverede og det er fantastisk at være i gang igen. I morgen venter der et lokalderby og derudover er det den første kamp efter VM, hvorfor spillerne er ekstra sultne og motiverede. Vi fører ligaen og det skal vi forsvare. Det er dejligt at have alle spillere til rådighed og det bliver meget vanskeligt for mig kun at vælge 11 spillere til startopstillingen'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Lewandowski:
'Vi fik beskeden om, at han må spille, i slutningen af dagens træning. Vi har forberedt kampen efter, at Lewandowski ikke kunne spille og derfor er det selvfølgelig ikke optimalt. Vi er meget overraskede over timingen i sagen, for karantænen faldt inden VM. Det burde være afklaret langt hurtigere, men faktum er, at karantæne er uberettiget og helt ude af proportioner for en simpel gestus fra en spiller'.

Busquets:
'Jeg ved ikke om Busquets forlænger med os. Der er udelukkende tale om en personlig beslutning, som han selv er herre over. Vi vil forsøge at overbevise ham om at blive i Barca, for han er meget vigtig for os, men det hele afhænger af ham selv'.

Transfervindue:
'Jeg tror, at det bliver et roligt transfervindue for os. Jeg er tilfreds med de spillere jeg har og med min trup kan vi kæmpe med om sejren i de fire turneringer vi er med i. Kun Piqué har forladt os og jeg forventer ikke, at vi mister andre'.

Dommer Mateu Lahoz:
'Jeg er fint tilfreds med, at han er kampens dommer. Jeg kan godt lide ham, for han taler meget med spillerne og han har ofte været dommer for mig da jeg selv spillede. Det er svært at være dommer, for alle brokker sig hele tiden. Jeg er dommer ved vores træninger og det er virkelig ikke nemt'.

Dembélé:
'Han har det rigtig godt og er glad. Jeg synes, at han spillede et flot VM for Frankrig, hvor han gjorde forskellen i flere kampe. Det kan virke som om, at det for nogen er en fiasko er være VM-finalist, men for mig er det en meget stor bedrift. I mange lande ville man hylde en andenplads ved VM'.

Araújo:
'Det er dejligt at have Araújo tilbage, men han har været igennem en lang skade, så han har brug for tid til at blive helt klar igen. Han skal op i gear og vi bør tage det roligt med ham. Vi må ikke gå for hurtigt frem'.

.:FORSIDE:.