fbpx
Annonce

Tiden er ved at rinde ud for Ousmane Dembélé

Anders Lang Jensen - 18.05.22

// Ousmane Dembélé

Der har været skrevet meget om Ousmane Dembélés fremtid, hvor det har bølget frem og tilbage. Der har senest været meldt om positiv stemning mellem parterne, men Barca er mere pessimistiske i håbet om en forlængelse.

Sæsonen nærmer sig sin afslutning, og sidste runde i ligaen venter søndag mod Villareal. Samtaleemnet i det catalanske har i stort set hele sæsonen været Ousmane Dembélés kontraktudløb, men der er fortsat endnu ingen afklaring.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Franskmanden ønsker angiveligt at blive i Barca for at spille under Xavi, men afstanden mellem Dembélés krav og klubbens tilbud er fortsat meget stor. Derfor er tiden for alvor ved at rinde ud for parterne, og Barca er lige nu pessimistiske om chancerne for at forlænge aftalen. Det melder avisen Sport.

Ifølge avisen har Bayern München og Paris Saint-Germain intensiveret deres interesse i Ousmane Dembélé, og trods dialog mellem spillerens agent Moussa Sissoko og Barca-direktør Mateu Alemany vurderes en forlængelse ikke tæt på for nuværende.

.:FORSIDE:.