fbpx
Annonce

Ter Stegen spillede hovedrolle mod Valencia

FCBARCELONA.DK - 21.02.22

// Ter Stegen // Valencia

ps5 art


Ter Stegen har spillet en noget anonym rolle indtil nu denne sæson, men mod Valencia søndag viste han sig flot frem. Han havde en stor andel i, at Barca kunne rejse hjem fra Mestalla med en komfortabel sejr på 1-4.

Marc-André ter Stegen har ikke haft nogen let sæson. Der er lukket langt flere mål ind bag ham end man normalt ser, uden at man har kunne klandre tyskeren for ret mange af dem. Han har været hæmmet af en usikker defensiv der har kostet mange mål.

Artiklen fortsætter under annoncen


Derfor har den tyske keepers rolle været mere anonym end man er vant til fra hans side, men det blev der lavet om på mod Valencia i går aftes. Her vandt Barca som bekendt sikkert med 1-4 på Mestalla, men uden Ter Stegen, var det med stor sandsynlighed blevet langt mere tæt.

Valencia pressede Barca i lange perioder af kampen, specielt i anden halvleg og her var der brug for Ter Stegen. Valencia var meget nærgående, men 4-5 vigtige redninger af Barca-keeperen forhindrede at Valencia for alvor kom tilbage i kampen, efter at Barca havde bragt sig på 0-3 i første halvleg.

Ter Stegen havde også en enkelt svipser i kampen, da han i første halvleg klodset sendte et indlæg i eget, men heldigvis for ham, blev målet annulleret for en offside.

Det kunne dog ikke ændre indtrykket af en flot aften af Ter Stegen, der endnu en gang blev afgørende for sit hold.

.:FORSIDE:.