Ter Stegen er enig med Barca om ny kontrakt

Rune Stentoft Arlbjørn - 06.08.20

© Getty Images

I de seneste måneder har Marc-André ter Stegen forhandlet med Barca om en ny kontrakt. Nu skulle der være kommet et stort gennembrud i forhandlingerne, da parterne nu angiveligt er enige om en ny kontrakt.

Ifølge journalisten Fabrizio Romano, så er Barca og Ter Stegen enige om en ny kontrakt til tyskeren. Ter Stegen ventes angiveligt at skrive under på en ny aftale til 2025. Det skulle også være bekræftet af præsident Bartomeu.

Hvis journalisten har ret, så er det gode nyheder for Barca, der længe har forsøgt at forlænge med Ter Stegen. Tilsyneladende har der været uenigheder om lønnen til den tyske målmand, men det ser nu ud til at være løst.

Ter Stegen har efterhånden været i Barca i seks år nu. Den 28-årige målmand kom til Barca fra Borussia Mönchengladbach tilbage i sommeren 2014 efter Victor Valdés forlod klubben.

De første to sæsoner delte Ter Stegen spilletiden for Claudio Bravo. I sommeren 2016 vandt han så magtkampen mellem de to målmænd og siden har han været en sikker sidste skanse for Barca.

I dag er Ter Stegen blandt de absolut bedste målmænd i verden - hvis ikke den bedste.

644x70

.:FORSIDE:.