fbpx
Annonce

Stor spænding om De Jong kommer med til USA

FCBARCELONA.DK - 15.07.22

// Frenkie de Jong

Frenkie de Jong er ufrivilligt blevet et af de helt varme emner denne sommer. Barca og Manchester United meldes enige om en handel, men spilleren selv tøver. Nu ventes der spændt på om Xavi tager ham med til USA i morgen.

Lørdag rejser Barca-truppen til USA hvor der venter fire træningskampe. En række spillere er tvivlsomme til turen fordi de ikke indgår i Xavis planer for sæsonen og blandt dem er pludselig Frenkie de Jong.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Den hollandske midtbanespiller har ellers være indiskutibel de seneste sæsoner og ikke mange havde gættet på, at han kunne komme på tale til et skifte. Barca ser dog en mulighed for en særdeles indbringende handel og Xavi vurderer han har gode alternativer i Nico, Pedri, Kessie og Sergi Roberto.

Der meldes om enighed med United om et øjeblikkeligt skifte, men Frenkie de Jong ser ikke ud til at være begejstret. Han har flere gange udtalt, at han ønsker at blive i klubben.

Derfor kan det blive afgørende hvad Xavi gør, når han sætter navne på de spillere han tager med til USA i morgen. Er Frenkie de Jong blandt de udtagne, vil et skifte til United næppe være nært forestående, men lader Xavi ham blive hjemme, vil det være et klart signal om, at noget er undervejs.

Det er endnu uvist hvornår Xavi udtager sin trup til turen, men det forventes at ske i løbet af i dag.

.:FORSIDE:.