fbpx
Annonce

Laporta: 'Jeg er skuffet over holdets indstilling'

FCBARCELONA.DK - 25.05.22

// Joan Laporta

Præsident Joan Laporta er i dag ude med en uventet hård kritik af spillernes indsats denne sæson. Han siger direkte, at holdet har manglet karakter, når de kan tabe til små hold hjemme på det ellers uindtagelige Camp Nou.

Joan Laporta er tydeligvis både frustreret og skuffet over den netop afsluttede sæson. 'Jeg tager afsked med sæsonen både vred og skuffet. Jeg er skuffet, for man må ikke tabe på hjemmebane mod Cádiz, Rayo Vallecao og Villarreal, også selvom jeg er bevidst om, at vi har haft skader' udtaler han til avisen L'Esportiu.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Jeg er skuffet over holdets indstilling. Jeg har lidt ligeså meget som Xavi, måske endda mere, over denne mangel på karakter. Jeg forstår det ikke og skuffelsen er stor. Holdet har på intet tidspunkt vist lederskab, så jeg er vred og skuffet' fortsætter Barca-præsidenten sin svada.

Han understreger, at der er brug for ændringer. 'Vi har en trup der skal struktureres mere og blive mere konkurrencedygtig. Vi har arvet nogle kontrakter der er svære at håndtere. Her skal vi tage nogle beslutninger. Jeg forestiller mig, at det bliver drastiske beslutninger' sagde han.

Der bliver også spurgt til forhandlingerne med Dembélé. 'Dembélés agent svarer ikke på vores tilbud. Vi har planlagt næste sæson et stykke tid og det er et tema som vi skal have løst' svarer præsidenten.

Også Frenkie de Jongs fremtid bliver kommenteret. 'Frenkie de Jong besidder store kvaliteter og han kender vores system. Det er rigtigt, at det er en spiller som er eftertragtet på spillermarkedet og der er kommet tilbud på han, men vi mener at han bør fortsætte i Barca' afslutter Laporta.

.:FORSIDE:.