fbpx

Sergiño Dests udvikling skaber bekymring i Barca

Anders Lang Jensen - 15.04.23

// Sergiño Dest

Da Barca inden denne sæson sendte Sergiño Dest til AC Milan på en lejeaftale, var det med forhåbningen, at højrebackens udvikling ville komme på ret køl. Dest er dog gået i stå, og den udvikling bekymrer Barca-ledelsen.

AC Milan har en købsoption på Sergiño Dest, der ligger på 20 millioner euro, men italienerne kommer ikke til at udnytte optionen på højrebacken. Derfor vender Dest tilbage til Barca efter denne sæson. Det melder transferjournalisten Fabrizio Romano.

Artiklen fortsætter under annoncen


Økonomisk ligner det en svær case for Barca, når Sergiño Dest vender tilbage til sommer. Amerikanerens værdi er faldet markant, og på Xavis hold har højrebacken ingen rolle i næste sæson. Derfor skal fremtiden afklares indenfor de næste par måneder, hvor endnu en lejeaftale ligner eneste udvej.

Sergiño Dest har ikke formået at tilspille sig fast spilletid i AC Milan i denne sæson, og specielt i de seneste måneder har den tidligere Ajax-profil været langt fra holdet. Seneste optræden for italienerne var den 24. januar, og samlet har han kun fået spilletid i otte kampe i Serie A.

dest19

.:FORSIDE:.