fbpx
Annonce

Sergi Roberto udgik med lårskade mod Viktoria Plzen

Peter Vyff - 08.09.22

// Sergi Roberto // Viktoria Plzen

Sergi Roberto fik en tiltrængt startsplads på højreback, hvor det blev til flere fine aktioner, inden han måtte forlade opgøret skadet i pausen. Efter kampen forsikrede han om, at skaden ikke er alvorlig.

Barca kickstartede i går Champions League-sæsonen med en storsejr på 5-1 over Viktoria Plzen. Cheftræneren Xavi så flere gode takter fra spillerne på banen, hvor især Robert Lewandowski og Ousmane Dembélé storspillede, samtidig med at Ferran Torres lavede et fint indhop med både mål og assist.

Catalanerne havde dog nogle enkelte problemer i forsvaret undervejs i kampen, hvilket også resulterede i en scoring til Viktoria Plzen i første halvleg. Udover de enkelte huller i defensiven, så måtte Xavi også se Sergi Roberto blive skadet, hvilket betød at Gerard Piqué blev sendt på banen fra anden halvlegs start.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den 30-årige Sergi Roberto havde ellers fået en sjælden startsplads ude på højreback, hvor han flere gange viste hans kvaliteter fremad banen. Det blev både til en assist og et skud tæt på mål, samt flere dybdeløb, som skabte problemer hos det tjekkiske forsvar.

Catalaneren måtte dog udgå i pausen efter en lårskade, som ifølge Sergi Roberto ikke skulle være alt for alvorlig. 'Jeg følte lidt smerte i mit inderlår, men lægerne har forsikret mig om at det ikke er noget alvorligt. I morgen ser vi på det igen og forhåbentligt er det ikke noget bekymrende' sagde han.

Catalaneren sad ude med flere skader i hele sidste sæson, og i hans fravær stillede flere spørgsmålstegn til backens brugbarhed på førsteholdet, hvilket Sergi Roberto også have en dybfølt kommentar til.
'Jeg har altid været professionel, og sat klubben og holdet først. I sidste sæson kom en del ting frem, som ikke var sande. Jeg holdte mig dog væk fra det, da jeg respekterer folks meninger. Det er en klub med stort ansvar, og jeg er her altid for at gøre, hvad træneren og klubben beder om. Sidste år var rigtig hårdt, men jeg er her for at tilbagebetale den tillid som er blevet vist mig, og jeg er meget spændt på denne sæson, ligesom fansene' fortsatte han.

Opgøret imod Viktoria Plzen var Sergi Robertos første kamp fra start i denne sæson, og med den kvalitet han har vist, er der med sikkerhed mere spilletid i vente Barca-veteranen.

.:FORSIDE:.