fbpx
Annonce

Sergi Roberto: 'Jeg vil fortsætte i Barca'

Markus Johannessen - 13.12.23

// Sergi Roberto

Sergi Roberto afklarede i går sin fremtid i et online interview med den catalanske avis Sport, hvor han slog fast, at han ikke ønsker at spille i andre klubber næste sæson, trods talrige rygter om det modsatte.

Den catalanske kaptajn, Sergi Roberto, forsikrede om, at han ikke ønsker at foretage et skifte endnu, selvom mange rygter har koblet ham sammen med MLS i næste sæson. Selv er han overbevist om, at hans eventyr i Barca ikke er forbi endnu. 

'Jeg er i dialog med ledelsen. Indtil videre agter jeg ikke at spille for et andet hold. Alt hvad der bliver sagt om, at jeg skal til Miami eller Palmeiras... det er alt sammen løgn. Det er sandt, at jeg gerne vil have en oplevelse i MLS i fremtiden, men det er ikke tiden endnu' udtalte den 31-årige defensiv.

Artiklen fortsætter under annoncen


Sergi Roberto er med andre ord ikke i tvivl om, hvorvidt han selv ønsker at fortsætte samarbejdet, og fortæller at bolden ligger på Barcas banehalvdel. 'Med Xavi som træner føler jeg mig godt tilpas. Jeg har hans tillid. Hvis klubben er tilfreds med at have mig ved sæsonens afslutning, så bliver jeg her' understregede den garvede højreback. 

Kaptajnen delte også sine erfaringer som Barca-spiller uden for kridtstregerne. 'Siden jeg kom på førsteholdet, har jeg altid følt mig som en del af et meget sundt miljø. Jeg har været sammen med nogle af de største stjerner, og stjerner viser altid deres sande jeg, når de opnår den status, men alle i Barca har altid handlet for det fælles bedste.' lød det fra Sergi Roberto.

Sergi Roberto har tilbragt hele sin professionelle karriere i Barca, hvor han kom til som 14-årig i 2006.



.:FORSIDE:.