fbpx
Annonce

Sergi Roberto kan blive vigtig for Xavi

FCBARCELONA.DK - 11.06.22

// Sergi Roberto

I går lykkedes det endelig at forlænge med Sergi Roberto, noget som Xavi har prioriteret højt til trods for, at spilleren ikke er tiltænkt nogen hovedrolle. Det er Sergi Robertos erfaring og alsidighed som Xavi sætter pris på.

30-årige Sergi Roberto har haft en svær sæson med skader, så det er ikke meget han har været i aktion. Blot 12 kampe er han noteret for i den sæson der netop er afsluttet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Hans kontrakt med Barca udløb med udgangen af denne måned og det har knebet gevaldigt med at nå til enighed om en forlængelse, men i går underskrev Sergi Roberto så en kontrakt for en sæson mere.

Sergi Roberto står foran sin 10. sæson som førsteholdsspiller og netop hans store erfaring er noget Xavi kan bruge på et hold med mange unge spillere. Sergi Roberto er samtidig en af holdets fire anførere, så han har en lederrolle i omklædningsrummet.

Dertil kommer hans alsidighed. Sergi Roberto er offensiv midtbanespiller, men her har kampen om spilletiden hele tiden været benhård og catalaneren har aldrig bidt sig fast på Barcas midtbane. Derimod har han fået rigtig mange kampe som højde back, hvor han har bidraget både defensivt og offensivt.

Sergi Roberto har også fået kampe som venstre back og som defensiv midtbanespiller uden at falde igennem, så Xavi har sikret sig en spiller den kommende sæson, der kan dække rigtig mange positioner.

Sergi Roberto må imødese en sæson som reserve. Det er ikke sandsynligt at kan tilkæmpe sig en rolle som stamspiller, med mindre Barca vælger at sælge Sergiño Dest uden at hente en afløser. I givet fald bliver det den nok den aldrende Davi Alves og Sergi Roberto der kommer til at deles om spilletiden på højre back.

I første omgang handler det dog for Sergi Roberto om at få gang i karrieren igen. Det er sandsynligvis hans sidste sæson i Barca-trøjen, for klubben tilbyder ham næppe en ny forlængelse om et år.

.:FORSIDE:.