fbpx
Annonce

Planes om Suárez: 'Alt kan ske indtil den 5. oktober'

FCBARCELONA.DK - 16.09.20

© Getty Images
// Suárez // Planes

Barcas sportschef Ramon Planes kommenterede i går på rygterne om Luis Suárez' fremtid. Her holdt han døren åben for alle mulige udfald og han slog samtidig fast, at et køb af en ny angriber ikke kræver at Suárez rejser.

Rygterne om Barcas angreb er mange lige nu, både når det handler om hvem der rejser og hvem der eventuelt kommer. Især rygterne om Luis Suárez florerer livligt og dem blev Planes bedt om at kommentere i går, da Miralem Pjanic blev officiellt præsenteret.

'Luis har været en vigtig spiller for Barca de seneste år og det fortjener den maksimale respekt. Man skal respektere de spillere der har givet klubben så meget og man skal respektere de kontrakter der gælder' kom det fra Planes.

'Siden slutningen af sidste sæson har vi været i gang med en forandringsproces med en ny træner og med nye ideer. Det er offentligt kendt, at vi de seneste måneder har arbejdet på at forstærke holdet, men ikke alle spillere kan spille for Barca. Indtil den 5. oktober kan alt ske' sagde han vmed henvisning til datoen for hvornår transfervinduet lukker.

'Vi søger spillere med kvalitet og erfaring og heriblandt leder vi efter en angriber. Ankomsten af vedkommende er ikke betinget af, at en spiller fra den nuværende trup rejser' afsluttede Planes. Dermed bekræftede han altså, at man ikke venter på afklaring omkring Suárez, før man eventuelt køber en anden angriber.

.:FORSIDE:.